Hvor ofte tænker du over, hvor heldig du er eller hvor godt du har det?
Her får du et tip til, hvordan du kan øge din følelse af lykke.
Har du kendt en person, som på et tidspunkt i dit liv har givet dig en særlig gave eller en du har delt en helt særlig oplevelse med, og som du aldrig har fået fortalt, hvor taknemmelig du er for det?
Når du har fundet frem til denne helt særlige gave i dit liv, så sæt dig ned og skriv, hvad du var taknemmelig for. Når du har gjort det, så find det tidspunkt, hvor du vil mødes med vedkommende og læs dit brev højt for personen – eller sig det.
Bagefter kan du skrive kort om, hvad du oplevede hos dig selv og hos personen – ved at være taknemmelig og lade personen vide det. Hvilke følelser sidder du med? Hvordan reagerede personen på din taknemmelighed?
Prøv det!